Visninger:

Hvis du efter betaling af depositum og/eller rejsens pris ønsker foretaget ændringer med hensyn til afrejsested, rejsetidspunkt, rejsemål, hotel, rejsedeltagere etc., og forudsat at rejsebureauet bekræfter, at en sådan ændring er mulig, gælder følgende regler:

Ændringer med mere end 60 dage til rejsens påbegyndelse:
Ved ændringer af rejser, der meddeles rejsebureauet og bekræftes af dette senest 60 dage før den oprindelig aftalte rejsedag, er rejsebureauet berettiget til at opkræve et ændringsgebyr. Ændringsgebyret er udregnet på baggrund af det merarbejde og de merudgifter, som ændringen medfører, dog min. kr. 300 pr. person. Eventuelle prisforskelle i forhold til prisen på købstidspunktet opkræves hos eller refunderes til kunden.

Hvis ændringen alene skyldes, at rejsens oprindelige pris er faldet, er dette ikke muligt. Det er tilladt at ændre sin rejse til en anden hotelkategori, andet hotel, anden værelsestype, anden afrejsedato eller lign., der ikke er samme produkt, som oprindelig bestilt. Ved ændring bortfalder alle tidligere rabatter.

Ændringsgebyret indbetales samtidig med eller umiddelbart efter ændringen, således at der som minimum er indbetalt det fulde depositum på rejsen.

Ændringer med mindre end 60 dage til rejsens påbegyndelse:
Ændringer som ovennævnte, der meddeles rejsebureauet og bekræftes af dette senere end 60 dage før den oprindelig aftalte rejsedag, er rejsebureauet berettiget til at betragte som afbestilling (jvf. nedenfor) og ny indtegning.

Ved ændring af en rejse, hvorpå der er ydet 3., 4., 5. eller 6. persons rabat/ekstrasengsrabat eller opkrævet tillæg for enkeltværelse eller dobbeltværelse som eneværelse: Se nedenfor under 2c.

Individuelle rejser (se pkt. 1) kan som regel ikke ændres eller refunderes efter køb af rejsen. Hvis leverandøren tillader ændringer, tilkommer der et administrativt gebyr på kr. 500,- pr. person til Apollo samt leverandørens ændringsgebyr og eventuel prisdifference.
Ændringsgebyr varierer alt efter flyselskab og billettype samt hotellernes regler. Apollo undersøger de gældende regler hos de berørte leverandører i hvert enkelt tilfælde.  


Hvis du vil ombooke om din rejse, bedes du kontakte os, så vi kan hjælpe dig.